Kursus for de ansatte på Rødding Fri Fag- og Efterskole mandag d. 3. august 2026

 

 

Kurser og foredrag

Når en elev begynder at få svært ved at komme i skole, eller når angst og mistrivsel fylder mere og mere i skoledagen, stiller det store krav til de fagprofessionelle omkring barnet eller den unge.

Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvornår skal vi reagere? Hvordan hjælper vi eleven uden at komme til at fastholde undgåelse? Hvordan samarbejder vi bedst med forældrene? Og hvordan skaber vi en fælles retning, når lærere, pædagoger, ledelse, vejledere og andre fagpersoner kan opleve situationen forskelligt?

Jeg tilbyder kurser og foredrag for skoler og efterskoler med fokus på blandt andet skolefravær, angst og mistrivsel hos børn og unge.

Formålet med mine kurser og foredrag er altid at omsætte faglig viden til en praksis, der giver mening for jer i en travl skolehverdag. Deltagerne skal ikke blot gå derfra med større viden om problematikkerne, men også med nye perspektiver, et fælles sprog og konkrete redskaber, som kan anvendes i arbejdet med eleverne.

Jeg tilbyder foredrag til skoler, foredrag til efterskoler og længerevarende kurser og kompetenceforløb – herunder kurser vedr. skolevægring. Indhold og form tilpasses altid den enkelte skole, elevgruppe og personalegruppe. 

Når skolefravær bliver en faglig udfordring for hele skolen

Problematisk skolefravær udvikler sig sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte har der været tegn undervejs: gentagne sygedage, forsinkelser, fravær fra bestemte fag, elever der ofte går hjem i løbet af dagen, stigende uro eller modstand omkring skolen eller elever, der formelt er til stede, men har svært ved at deltage.

For fagpersoner kan det være vanskeligt at vurdere, hvad man ser:

Er der tale om almindelig modstand? 

Begyndende mistrivsel? 

Angst? 

Sociale vanskeligheder? 

Faglig overbelastning? 

Eller flere faktorer, der påvirker hinanden?

På mine kurser og foredrag arbejder vi med at blive skarpere på netop disse spørgsmål.

Fokus er ikke kun på elevens fraværsprocent. Vi undersøger også de mønstre og mekanismer, der kan ligge bag fraværet, og hvordan skolens fagpersoner kan opdage en negativ udvikling tidligere. Det giver bedre muligheder for at handle, før elevens tilknytning til skolen bliver udfordret for alvor.

Angst hos børn og unge – hvordan ser det ud i skolen?

Angst viser sig ikke altid på den måde, vi forventer.

Nogle elever fortæller direkte, at de er bange eller bekymrede. Andre får ondt i maven, hovedpine eller kvalme. Nogle bliver perfektionistiske, undgår fremlæggelser eller sociale situationer, mens andre bliver vrede, afvisende eller trækker sig fra fællesskabet.

For skolens medarbejdere er det vigtigt både at kunne genkende tegnene og vide, hvordan man hensigtsmæssigt møder eleven. Hvis kravene bliver for store, kan elevens belastning stige. Hvis alle krav omvendt fjernes, kan undgåelsen i nogle situationer blive forstærket.

På mine kurser arbejder vi derfor også med forståelsen af angst og undgåelsesadfærd, men især med, hvad den viden betyder i praksis: Hvad kan læreren gøre i undervisningen? Hvordan kan eleven støttes i vanskelige situationer? Hvordan arbejder man med passende krav? Og hvordan kan skolen være med til at skabe udvikling uden at gøre elevens verden mindre?

Fra individuel bekymring til fælles faglig retning

En af udfordringerne ved skolefravær og mistrivsel er, at forskellige voksne ofte ser forskellige sider af eleven. En lærer oplever måske en elev, der fungerer udmærket i undervisningen, mens forældrene fortæller om voldsomme reaktioner hjemme. En anden medarbejder oplever eleven som social og glad, mens en tredje ser et barn, der konsekvent undgår bestemte situationer.

De forskellige observationer behøver ikke modsige hinanden. De kan tilsammen være vigtige brikker i forståelsen af elevens situation. Derfor handler mine kurser også om at skabe et fælles fagligt sprog. Når medarbejdere og ledelse har en fælles forståelsesramme, bliver det lettere at tale om bekymringer, analysere fraværsmønstre og beslutte, hvilke indsatser der skal afprøves.

Samarbejdet med forældrene

Skolefravær og angst kan sætte skole-hjem-samarbejdet under betydeligt pres.

Forældrene kan være bekymrede og udmattede, mens skolen samtidig står med et ansvar for elevens skolegang og trivsel. Hvis parterne begynder at opleve hinanden som modstandere, bliver det vanskeligere at hjælpe barnet.

Derfor kan forældresamarbejdet være en central del af et kursus eller foredrag.

Vi kan blandt andet arbejde med, hvordan fagprofessionelle tager vanskelige samtaler, hvordan bekymringer kommunikeres tydeligt og respektfuldt, og hvordan møder kan struktureres, så de fører frem mod konkrete aftaler. Åbenhed og autentisering er nøgleord i dette samarbejde. 

Faglig viden skal kunne bruges mandag morgen

Et kursus skal efter min opfattelse kunne mærkes i praksis. Derfor kombinerer jeg faglig viden med konkrete cases, refleksioner og redskaber, som deltagerne kan overføre til deres egen hverdag. Jeg benytter derfor oplevelser fra mine egne erfaringer som lærer, specialunderviser og angstvejlder gennem næsten 25 år. 

Afhængigt af jeres behov kan vi eksempelvis arbejde med tidlig opsporing af problematisk fravær, forståelse af skolevægring, angst og undgåelse, samtaler med elever, skole-hjem-samarbejde, analyse af konkrete fraværssager og udvikling af realistiske handleplaner.

Målet er, at medarbejderne efter et kursus står bedre rustet til at svare på tre helt centrale spørgsmål: Hvad ser vi? Hvad kan det være et udtryk for? Og hvad gør vi nu?

Eksempel 1: Kursus til en folkeskole – når fraværet begynder at vokse

Et kursus til en folkeskole kan tage udgangspunkt i skolens egne erfaringer med elever, der har begyndende eller længerevarende skolefravær.

Målgruppen kan være lærere, pædagoger, ressourcepersoner, AKT-medarbejdere, vejledere og ledelse.

Vi kan begynde med den faglige forståelse af problematisk skolefravær: Hvilke mønstre bør vække opmærksomhed? Hvilke risikofaktorer og beskyttende faktorer kan være relevante? Og hvordan skelner vi mellem forskellige former for fravær uden at reducere barnet til en bestemt kategori?

Herefter arbejder vi praksisnært med cases. Det kan eksempelvis være en elev, der gradvist får flere sygedage, en elev, der kun har svært ved bestemte skoledage, eller et barn, der møder om morgenen, men gentagne gange må hjem.

Deltagerne kan arbejde med at kortlægge belastninger og ressourcer og undersøge, hvilke ændringer der realistisk kan foretages omkring eleven.

En central del kan være skolens interne organisering: Hvem opdager de tidlige tegn? Hvem tager den første samtale? Hvornår inddrages ledelsen? Hvordan følger vi op? Og hvordan sikrer vi, at ansvaret ikke ender hos én enkelt lærer?

Kurset afsluttes med konkrete redskaber og aftaler, som kan bruges i skolens videre arbejde. I disse indgår konkrete eksempler på bla. forældremøder, samtaler og aftaler, jeg vil anbefale at gøre brug af. 

Eksempel 2: Kursus til en efterskole – når angst og mistrivsel udfordrer

• Hvordan undgår vi stigende elevfravær og elevfrafald?

Efterskolens elevgruppe og rammer skaber nogle særlige muligheder – men også særlige udfordringer.

Den unge skal ikke kun deltage i undervisningen. Efterskolelivet indebærer også fællesskab, måltider, fritidsaktiviteter, værelsesliv og sociale relationer. For en ung med angst eller begyndende mistrivsel kan belastningen derfor strække sig over en stor del af døgnet. Det samme gælder unge med særlige behov og udfordringer. 

Et foredrag til efterskoler eller et længere kursus kan derfor tage udgangspunkt i spørgsmål som: Hvornår er en ung blot ved at vænne sig til efterskolelivet, og hvornår bør vi være bekymrede? Hvordan opdager vi angst og undgåelse? Hvad gør vi, når en elev begynder at trække sig fra både undervisning og fællesskab? Og hvordan samarbejder vi med forældrene, når eleven bor på skolen?

Vi kan arbejde med cases, der er specifikke for efterskolen: eleven, der ofte ønsker at blive hentet, den unge, der isolerer sig på værelset, eleven, der kan deltage socialt, men ikke i undervisningen, eller den unge, der fungerer på skolen, men bryder sammen, når vedkommende kommer hjem.

Kurset kan give medarbejderne en fælles forståelse af angst, mistrivsel og fravær og samtidig sætte fokus på grænsen mellem almindelig ungdomsusikkerhed og tegn, der kræver en mere målrettet indsats.

Jeg gennemgår altid konkrete eksempler og inddrager mine egne erfaringer fra ti års arbejde som efterskolelærer, specialunderviser og angstvejleder på to almene efterskoler. 

Et kursus tilpasset jeres virkelighed

To skoler er ikke ens. Derfor behøver to kurser heller ikke være det.

Et foredrag kan være en introduktion og en inspiration, der giver hele personalegruppen et fælles fagligt fundament. Et længere kursus kan give mulighed for at arbejde mere grundigt med cases, metoder, procedurer og skolens konkrete udfordringer. Der er også mulighed for at kursusrække, som giver skolens ansatte mulighed for at arbejde mere dybdegående, målrettet og langsigtet med emnerne. 

Indholdet kan også tilrettelægges som et kompetenceforløb over flere gange, hvor medarbejderne afprøver nye tilgange mellem kursusgangene og efterfølgende arbejder videre med erfaringerne. Det afgørende er, at formen passer til jeres behov, jeres medarbejdere og de børn eller unge, I arbejder med.

Ofte stillede spørgsmål fra skoler og efterskoler

Er kurset kun relevant, hvis vi allerede har elever med massivt skolefravær?

Nej. Kurset kan være mindst lige så relevant som forebyggende indsats. Når medarbejderne kender de tidlige tegn og har et fælles sprog for skolefravær og mistrivsel, bliver det lettere at reagere, før problemerne vokser sig store.

Kan et kursus tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra vores skole?

Ja. Et praksisnært kursus bliver ofte mere relevant, når det kobles til deltagernes virkelighed. Indholdet kan derfor tilpasses de udfordringer, elevgrupper og situationer, I møder.

Er kurser vedr. skolevægring relevante for både lærere og pædagoger?

Ja. Skolevægring og problematisk skolefravær berører ofte flere dele af elevens dag. Forskellige faggrupper kan se forskellige sider af problematikken, og netop derfor kan det være værdifuldt at deltage sammen. Praktisk personale og kontormedarbejdere, som møder jeres elever dagligt, har også glæde af samme viden som ledelsen og det pædagogiske personale. 

Kan ledelsen med fordel deltage?

Ja. Ledelsen har ofte meget en vigtig rolle, fordi arbejdet med skolefravær ikke alene handler om den enkelte lærers relation til eleven. Det handler også om organisering, ansvar, procedurer, ressourcer og samarbejde på tværs. Ledelsen sætter retningen og gør lærerne mere rustede til opgaven. 

Kan I arbejde med angst uden at gøre lærere og pædagoger til behandlere?

Ja – og det er en vigtig skelnen. Formålet er ikke at gøre skolens medarbejdere til psykologer eller behandlere. Formålet er at give dem en faglig forståelse af og indsigt i angst og konkrete pædagogiske handlemuligheder inden for deres egen professionelle rolle.

Hvad får medarbejderne konkret med hjem?

Det afhænger af det valgte forløb, men målet er altid, at deltagerne får anvendelig viden og konkrete perspektiver og redskaber. Det kan blandt andet være metoder til at opdage tidlige tegn, undersøge fraværsmønstre, tale med elever og forældre, forstå undgåelsesadfærd og planlægge realistiske indsatser.

Tilbyder du både korte foredrag og længere kurser?

Ja. Et foredrag kan bruges til at skabe fælles opmærksomhed og introducere centrale perspektiver, mens et længere kursus giver bedre mulighed for fordybelse, cases og arbejde med konkrete redskaber.

Kan du komme ud på vores skole eller efterskole?

Ja. Jeg tilbyder foredrag til skoler, foredrag til efterskoler og kurser vedr. skolevægring, angst og skolefravær for skoler over hele landet. Indhold, længde og format aftales med udgangspunkt i jeres behov. Jeg holder til tæt ved Aarhus, men kommer gerne ud til jer i hele landet. Husk at der i så fald vil være udgifter til transport. Se mere under: priser. 

Skal vi sammensætte et kursus eller foredrag til jeres skole?

Hvis I oplever udfordringer med skolefravær, skolevægring, angst eller mistrivsel  eller ønsker at blive bedre til at opdage og forebygge problemerne tidligt, kan et fælles fagligt forløb være et godt sted at begynde.

Jeg hjælper med at omsætte viden om børn og unges trivsel til konkrete handlemuligheder for de fagpersoner, der møder dem i hverdagen.

Kontakt mig gerne på telefonen for en kort og helt uforpligtende dialog om jeres elevgruppe, de udfordringer I oplever, og hvad I gerne vil have medarbejderne til at stå stærkere i efter et kursus eller foredrag. På den baggrund kan vi sammensætte et forløb, der passer til netop jeres skole eller efterskole.